Nyhedsbrev: Aalborg, den 18. december 2017

Kære medlem af Dansk Selskab for Dysfagi

Vi holdt som bekendt selskabets første årsmøde 5. oktober 2017, hvor der var oplæg om forskellige faggruppers arbejde med mennesker med dysfagi. Der deltog 130 personer og det var ubetinget en god og yderst inspirerende dag. Såvel oplægsholdere som deltager bidrog med stort engagement og viden. Der var udsolgt til årsmødet flere uger før afholdelsen, så næste år finder vi større lokaler.

Efter årsmødet var der generalforsamling i selskabet, og der blev valgt ny bestyrelse, som efterfølgende konstituerede sig.

  • Dorte Melgaard, formand. (Genvalgt)
  • Bahareh Philipsen, næstformand. (Valgt)
  • Casper Dyhr, sekretær. (Genvalgt)
  • Hanna Mortensen, kasserer. (Genvalgt)
  • Pernille Juhl Carlsen. (Genvalgt)
  • Daniela Jacobsen, suppleant. (Genvalgt)
  • Nina Bruun, suppleant. (Valgt).

Referat fra generalforsamlingen er vedhæftet dette nyhedsbrev.

Årsmødet genererede også økonomi til selskabet, og det betyder, at allerede kort efter generalforsamlingen blev processen med at etablere en hjemmeside igangsat. Udvalget der blev nedsat til at løse denne opgave, har arbejdet effektivt, og det forventes, at vi i løbet af januar, kan sende en præsentation af Dansk Selskab for Dysfagi’s hjemmeside. Det glæder vi os meget til, da det vil give os bedre muligheder for både at komme i kontakt med selskabets medlemmer men også med alle andre, der er interesserede i dysfagi.

Den nye bestyrelse har besluttet, at samles lørdag d. 6. januar til et heldagsmøde. Her vil vi blandt andet lægge strategi for selskabet fremtidige fokusområder og ikke mindst formidling. Efter dette møde vil I modtage en opdatering på, hvilke områder bestyrelsen beslutter sig for at fokusere på.

Samtidig forventer vi også allerede der, at kunne melde tid og sted ud for årsmødet 2018.

Jeg håber, alle må få en glædelig jul og et godt nytår.

Med venlig hilsen

Dorte Melgaard, formand